Af og til gør politiske forhandlinger og beslutninger os gevaldigt i tvivl om, hvorvidt prisen på flødeis hæves. Andre gange kommer vi i tvivl om, hvorvidt forældrekøb i virksomhedsordningen afskaffes.

Det skete med finanslovsaftalen for 2020, hvor politikerne indgik en aftale om, at udlejning til nærtstående fra 2021 ikke længere skulle indgå i virksomhedsordningen.  

Siden da, har det stået hen i det i uvisse, hvad der skulle ske, men heldigvis blev det vedtaget i november 2020, at det stadig skal være muligt for forældrekøbere at gøre brug af de skattemæssige fordele i virksomhedsordningen.

Det bliver dog ikke helt på samme måde som før. I stedet for en afskaffelse af forældrekøb i virksomhedsordningen, har politikerne vedtaget en knap så skrap ændring i lovgrundlaget.

De knap så kradsbørstige ændringer ses ved reguleringer i kapitalafkastgrundlaget og en nedsætning af de skattemæssige fordele ved renteudgifterne på boligens gæld.

Lyder det helt sort?

Bare rolig, vi tager dem en ad gangen. I denne artikel kommer vi ind på 5 ting:

  1. Regulering af kapitalafkastgrundladet
  2. Nedsætning af fordelene ved renteudgifter for forældrekøb i virksomhedsordningen
  3. Hvilke regler og fradrag består i virksomhedsordningen?
  4. Hvem kan hjælpe med at holde styr på forældrekøb i virksomhedsordningen?
  5. Historien bag lovforslaget

1. Regulering af kapitalafkastgrundlaget

Folketinget vedtog en regulering af kapitalafkastet. Når kapitalgrundlaget bliver opgjort, vil forskellen mellem værdien af boligen og en del af gælden ikke længere indgå i beregningen.

Det vil sige, på et mere jordnært sprog, at det nu ikke er muligt for forældrekøbere at beregne et kapitalafkast, som de ellers tidligere fik en lav beskatning på.

Meeeen, som du måske er bekendt med, så har kapitalafkastet i flere år været på 0 %. Derfor får reguleringen af kapitalafkastgrundlaget ikke den store effekt. Det kan dog ændre sig, hvis renten stiger.

2. Nedsætning af skattemæssige fordele ved renteudgifter

Folketinget vedtog også en nedsætning af de skattemæssige fordele ved renteudgifterne i forbindelse med forældrekøb i virksomhedsordningen.

Det sker ved en rentekorrektion i fradragsværdien på renteudgifter.

Før lovændringen kunne forældrekøbere, der bruger virksomhedsordningen fratrække 56 % af renteudgifterne i skat.

Med de nye regler bliver skatteværdien på 33 %, som vi også kender det ved køb af privat ejerbolig.

3. Hvad består i virksomhedsordningen?

Lovændringen har heldigvis ikke så vidtrækkende konsekvenser, at der slet ikke er fordele at hente for forældrekøb i virksomhedsordningen.

Med et forældrekøb i virksomhedsordningen, får du stadig fradrag for udgifterne til udlejning. Det kan fx være for fællesudgifter, vedligeholdelse eller revisorhonorar.

Det er også stadig muligt at opspare overskuddet i ejendommen til en lav skat på 22 %. Overskuddet kan du bl.a. bruge på at lave forbedringer i boligen eller betale af på lånet. Det er også muligt at udbetale overskuddet til dig selv.

Hvis du er topskatteyder, kan det være en god idé at lade pengene stå, fordi du skal betale øvrig skat, når udbetalingen finder sted. Nogle forældrekøbere lader derfor pengene stå og bruger dem til at udjævne indkomsten, hvis de for en periode ikke modtager samme løn.

4. Har du brug for hjælp til indberetningen af dit forældrekøb?

På Digital Revisor sætter vi dig i stand til at følge de komplicerede regler i forbindelse med dit forældrekøb og skat.

forældrekøb i virksomhedsordningen

Vi har lavet et online værktøj, der tager dig gennem lovgivningen på 5 trin og gør dig klar til at skatteoptimere og indberette din forskudsopgørelse og selvangivelse til skat.

Det vil sige, at du selv styrer processen og skriver tallene i værktøjet. Imens beregner vores værktøj dine fradrag og gør forældrekøbets regnskab op. Undervejs har du hele tiden mulighed for at kontakte en revisor i chatten, hvis du er i tvivl om noget.

Vi ajourfører vores værktøj og følger med i politiske forhandler og lovændringer. På den måde kan vi sikre dig, at du altid overholder reglerne, når du bruger Digital Revisor.

Hvis du har et forældrekøb, kan du bruge vores værktøj til at beregne, hvilken økonomisk konsekvens de nye regler har for dit forældrekøb. Bagefter kan du indberette ændringerne på skat, så du undgår en ekstra skat, når skatteåret slutter.

Du kan læse mere om det hele ved at klikke lige her.

5. Bagom lovforslaget

December 2019 – Finanslovsforslag 2020

I finansloven for finansåret 2020, som blev godkendt i december 2019, vedtog Folketinget, at forældrekøb i virksomhedsordningen vil bortskaffes pr. 1. januar 2021.

Det fik mange forældrekøbere til at frygte, hvad der bl.a. skulle ske med beskatningen og det opsparede overskud.

Januar 2020 – Debat om lovforslaget

Boligøkonom, Lise Nytoft Bergmann, fortalte til TV2, at det forventes, at flere forældrekøbere vil trække sig pga. de nye regler. Boligøkonomen frygter, at det vil gøre ventelister på studieboliger og kollegieværelser endnu længere.

I forbindelse med debatten om lovforslaget spørger venstre-politiker, Hedi Bank, om boligministeren deler boligøkonomens bekymring.

Som svar på tiltale fik vi for første gang nys om, at finanslovsforslaget ikke var så vidtgående som først antaget.

Boligministeren svarede, at det kun er fordelen, som er knyttet til skattefordelen ved renteudgifterne, der bliver fjernet, så den matcher skatteværdien ved køb af privatbolig. Det betød, at ændringen ikke berører de fradrag, der kan opnås ved udgifterne til udlejning såsom fællesudgifter, vedligeholdelse, revisorhonorar osv.

Februar – december 2020

Mellem februar og december var der en adspredt mediedækning om forældrekøb i virksomhedsordningen. Dækningen tog bl.a. udgangspunkt i argumenterne for og imod forslaget.

På den ene side har der været bekymring om, at ændringerne kan gøre det endnu sværere for unge studerende at finde bolig i Danmarks største byer.

På den anden side har der været et politisk ønske om at sænke skatteværdien for forældrekøbere i virksomhedsordningen med argumentet om at sikre rimelige og fair skatteforhold ved forældrekøb.

Debatten om skattefordelene for forældrekøb i virksomhedsordningen var rimelige eller urimelige var lang, men Folketinget landede på, at forældrekøb kan blive i virksomhedsordningen men med skærpede skattefordele.

Forslaget blev endeligt vedtaget efter 3. behandling den 21. december 2020.

Er du interesseret i detaljerne i lovforslaget, kan du finde dem her.

Opret en gratis bruger Log ind