Synes du også det kan være svært at finde ud af, hvad du skal stille op med dit oplysningsskema for enkeltmandsvirksomheden? Og hvad forskellen på det og årsopgørelsen er? Frygt ej. I dette blogindlæg forklarer vi hvad et oplysningsskema er, hvad det skal bruges til og hvad det skal indeholde.
Er du ejer af en enkeltmandsvirksomhed, så er der et par forskellige skattemæssige forhold, du bør forholde dig til i løbet af dit regnskabsår. Det kan fx være oplysningsskemaet for din enkeltmandsvirksomhed.
Det er vigtigt at kende til og forstå, fordi det kan have skattemæssige konsekvenser, hvis ikke du indberetter din virksomheds økonomi korrekt til Skat.
Det første skattemæssige forhold du bør forholde dig til, er din forskudsopgørelse.
Når regnskabsåret begynder, skal du gå ind og indtaste dit forventede overskud eller underskud og eventuelle gældsrenter på din forskudsopgørelse. Det er nemlig disse oplysninger din virksomhed beskattes efter i løbet af året, sådan du ikke ender med at skulle betale alt tilbage på én gang, når året er omme.
Når året så er omme, og du kender til din virksomheds konkrete over- eller underskud, altså virksomhedens endelige resultat, skal disse skrives ind i dit oplysningsskema. Det er nemlig på baggrund af tallene fra oplysningsskemaet, at Skat udregner din årsopgørelse.
Med andre ord bliver det afgjort, om det du løbende har betalt i Skat ud fra din forskudsopgørelse har været retmæssig, om du skal betale penge tilbage i restskat eller have penge tilbage i skat.
Vi vil derfor også anbefale at du løbende bogfører. Først og fremmest fordi dét årsregnskab, du laver på baggrund af bogføringen, leder til, at du kan indtaste virksomhedens endelige resultat i oplysningsskemaet. Derudover giver det dig også et overblik over, om de udarbejdede tal i oplysningsskemaet skal justeres.
Men hvad er det nu lige, der skal oplyses i oplysningsskemaet? Vi vil nu gå igennem det, der skal stå i oplysningsskemaet.
Følgende viser, hvilke tal og oplysninger, der skal være i dit oplysningsskema for enkeltmandsvirksomheden.
Det kan være en stor mundfuld at finde hoved og hale i, hvad de forskellige oplysninger gælder over, og hvordan de egentlig skal angives i enkeltmandsvirksomhedens oplysningsskema.
Derfor vil vi nu gennemgå de oplysninger, der skal angives i dit oplysningsskema.
En resultatopgørelse kaldes også et driftsregnskab, og er en oversigt over din virksomheds indtægter og udgifter i løbet af regnskabsåret. Når du har et overblik over dine indtægter og udgifter, kan du på baggrund af disse angive din enkeltmandsvirksomheds resultat for året.
Men hvad er det nu lige indtægter og udgifter dækker over?
For at din resultatopgørelse er rigtig, skal du som ejer af en enkeltmandsvirksomhed angive dit samlede salg af varer minus dit vare forbrug i løbet af regnskabsåret. Vareforbruget er nemlig værdien af de indkøbte varer, som du har solgt eller forbrugt i løbet af året.
Ligeledes skal du også angive din enkeltmandsvirksomheds samlede udgifter i løbet af året.
Det beløb, du indtaster som værende dit resultat for året før renter, er det resultat, du bliver beskattet af. Resultatet finder du frem til ved at trække dine samlede indtægter fra dine samlede udgifter. Når du gør det, er det vigtigt at få medregnet privatandele og korrigere med fx afskrivninger på driftsmidler eller andre skattemæssige korrektioner.
Har du haft flere indtægter end udgifter, så vil resultatet være et overskud. Har du derimod haft flere udgifter end indtægter, så vil resultatet være et underskud.
Du skal også angive dine regnskabsoplysninger på enkeltmandsvirksomhedens oplysningsskema.
Har din enkeltmandsvirksomhed en omsætning, der er mindre end 300.000 kr. årligt, så skal nedenstående oplysninger om dit regnskab tilføjes:
Har din omsætning været på over 300.000 kr. skal du angive flere regnskabsoplysninger som fx nettoomsætning og vareforbrug. Du finder disse oplysninger i din resultatopgørelse.
Din enkeltmandsvirksomheds balance skal også indgå i dit oplysningsskema.
Når du opgør din balance, så oplyser du nemlig, hvad din enkeltmandsvirksomhed har af værdi (aktiver) som fx varelager og inventar, og hvad den skylder (passiver). Passiver er den kapital, du som ejer selv har skudt i virksomheden, og den gæld du eventuel måtte have.
Her er det vigtigt at huske på, at dine passiver og aktiver altid skal stemme.
Vi forstår godt, hvis du synes, at årsregnskabet og oplysningsskemaet er en uoverskuelig, træls stressfaktor, og med god grund. For det kan have skattemæssige konsekvenser, hvis du ikke udfylder oplysningsskemaet korrekt.
Derfor kan det være en god idé at hente lidt hjælp udefra. Nedenfor har vi opstillet tre mulige måder, du kan komme i mål med dit årsregnskab og oplysningsskema for din enkeltmandsvirksomhed.
1. Gør det selv via Skat
2. Få en revisor til at lave og indsende dit regnskab
3. Gør det selv med Digital Revisors online værktøj
Du kan selvfølgelig altid selv lave dit regnskab, kigge dit oplysningsskema igennem og efterfølgende indsende det til Skat. Det er den billigste, men også den mest tidskrævende løsning. Hvis ikke du kender reglerne og beregningerne alt for godt, kan det være tidskrævende for dig at lære om, og du kan risikere at lave fejl.
Du kan også få en revisor til at lave dit årsregnskab og gennemse dit oplysningsskema, og her skal du ikke bekymre dig om noget.
En revisor vil sørge for at lave regnskabet og indsende det til Skat. Til gengælder det den klart dyreste løsning.
Du kan også bruge Digital Revisors online værktøj til selv at lave dit regnskab og indsende det til Skat på en nem og hurtig måde. Lovgivning, regler og krav er pakket ind i værktøjet, så du skal blot følge trinnene i værktøjet, og så sørger vi for, at du får dannet et årsregnskab, der lever op til alle skattekrav. Sammen med et komplet årsregnskab, får du også en guide, der fortæller dig præcist, hvad du skal skrive i Skats rubrikker.
Hvis du skal sælge den ejendom, du udlejer, bør du kende til parcelhusreglen.
Er du ny boligudlejer? Få hjælp til husleje, økonomi og Skat her.
Bliv klogere på interessentskabet som virksomhedskonstruktion.