Vi ved udmærket, at der er mange begreber, nye ord og en del ting at have styr på, når man er selskabsejer i Danmark. Og et af de begreber du kan støde på i den sindrige labyrint, der også kaldes skat, er ”kontrollerede transaktioner.”
Kontrollerede transaktioner er, selvom du måske først hører om det nu, ret almindelige.
Og vores erfaring siger, at der er flere selskaber, der har kontrollerede transaktioner, end selskaber der ikke har.
I dette indlæg vil vi se nærmere på kontrollerede transaktioner, finde ud af hvad det er, og hvordan du skal håndtere dem skattemæssigt.
En kontrolleret transaktion er en transaktion mellem to selskaber eller mellem en person og et selskab, hvor den ene part har bestemmende indflydelse over den anden.
Var det som at læse et sprog, du bare ikke forstod?
Hvis det er tilfældet, forstår vi det godt. Så lad os lige prøve at bryde det hele op.
Nøglen til de kontrollerede transaktioner findes i, om den ene har ”bestemmende indflydelse” over den anden.
Bestemmende indflydelse er skattesprog for en, der ejer mere end 50 % af kapitalen eller stemmerne i et selskab. Hvis denne person har transaktioner med det selskab, hvor kapitalen ejes, så er det en kontrolleret transaktion.
Det vil sige, at hvis du ejer et drifts- og holdingselskab, og driftsselskabet måske lejer sig ind i holdingselskabets bygning, så sker der kontrollerede transaktioner, når der overføres husleje.
Det er også en kontrolleret transaktion, hvis du udlejer din private rendegraver til at udføre arbejde hos en kunde ved dit selskab.
En anden type kontrolleret transaktion kan være ifm. udlæg. Er du i tvivl om en given transaktion falder inden for kategorien, er du altid velkommen til at spørge vores revisorer i chatten.
En transaktion er en transaktion. Dem kan du normalt bare trække på skuldrene over og komme videre med. Men sådan er det ikke helt med de kontrollerede transaktioner.
Denne type er nemlig oplysningspligtige, og derfor skal du indberette dem til Skat. Hvis du ikke indberetter dem, kan du risikere at få bøder.
Der findes også andre typer af kontrollerede transaktioner såsom løn og udbytte, men de er ikke oplysningspligtige.
Typiske kontrollerede transaktioner, der skal indberettes:
Kontrollerede transaktioner, der ikke skal indberettes:
Som nævnt foroven har du pligt til at oplyse dine kontrollerede transaktioner til Skat.
Det skal du gøre på blanket 04.021 på dit private oplysningsskema og på dit selskabs oplysningsskema.
Når du ejer mere end 50 % af kapitalen i et selskab, er du hovedaktionær. Og som hovedaktionær skal du altid udfylde blanket 04.021. Hvor meget du skal udfylde, afhænger af, om der har været kontrollerede transaktioner og hvorvidt de falder indenfor oplysningspligten eller ej.
Det vil sige, at et ”nej” er nok, hvis der ikke har været oplysningspligtige kontrollerede transaktioner mellem dig og selskabet.
Vi har illustreret det i billedet foroven.
Men lad os tage det et skridt videre og sige, at du både har et drifts- og holdingselskab, hvor der er kontrollerede transaktioner både mellem dig og selskaberne. I det tilfælde skal du oplyse om transaktionerne på 04.021 og på dine selskabers oplysningsskema.
Hvis der fx kun er foretaget kontrollerede transaktioner mellem dine selskaber, er det kun på selskabernes oplysningsskema, du skal indberette på. Men her er det vigtigt at huske på, du stadig skal klikke af i ”nej” på blanket 04.021.
For at indberette de kontrollerede transaktioner på dine selskaber, skal du bl.a. udfylde rubrik 067 med et ”ja”, og derefter åbner en række andre rubrikker, du skal tage stilling til.
De felter der åbner sig, svarer til blanket 05.021, som vi ofte får spørgsmål til. Blanket 05.021 om kontrollerede transaktioner er blevet inkorporeret i oplysningsskemaet.
Vi ser nogle gange ægtepar, der ejer aktier i selskaber, der tilsammen overstiger 50 %. Det kan fx være et ægtepar, hvor den ene ejer 37 % af et selskabs aktier, mens ægtefællen ejer 14 %. I sådan et tilfælde lægger man parrets ejerandele sammen til 51 %, og derfor udøver de bestemmende indflydelse sammen.
Det betyder på linje med reglerne for oven, at de også skal indberette kontrollerede transaktioner.
På Digital Revisor kan du lave din årsrapport af dig selv ved hjælp af vores online værktøj. På 5 enkle og korte trin kommer du gennem en proces, der danner en årsrapport automatisk for dig.
Når du er færdig, indsender du din årsrapport til Erhvervsstyrelsen med et enkelt klik. På samme tid får du også en komplet guide til indberetningen af skatten.
Den fortæller dig præcist, hvad du skal gøre på skat. Herunder indgår de kontrollerede transaktioner også, du har læst om her.
Har du spørgsmål undervejs, kan du altid få hjælp af vores revisorkloge personale i chatten.
Hvis du skal sælge den ejendom, du udlejer, bør du kende til parcelhusreglen.
Er du ny boligudlejer? Få hjælp til husleje, økonomi og Skat her.
Bliv klogere på interessentskabet som virksomhedskonstruktion.