Årsregnskabsloven - hvad er op og ned i loven?

Årsregnskabsloven er lidt af en mastodont og består af 170 forskellige paragraffer, der skal være styr på. Det kan være overvældende for langt de fleste, og hvis du har en virksomhed eller et selskab, kan det være ekstra svært for dig at kende til bekendtgørelserne, når du også har en daglig forretning at holde øje med, og som du sikkert også synes er langt mere spændende.

Men ikke desto mindre er der noget at overholde, og det er givet ved lov. I stedet for at læse den på det kludrede jurasprog, kan du blive klogere på den her uden at være flydende i ”paragrafisk”.

I Digital Revisor betjener vi primært kunder i regnskabsklasse A og B, og derfor går vi ikke i dybden med lovens bestemmelser for selskaber i regnskabsklasse C og D i dette blogindlæg.

Hvad er årsregnskabsloven?

Årsregnskabsloven er en samling af de regler, som danske virksomheder og foreninger skal overholde ved udarbejdelsen af deres årsregnskaber.

Loven blev vedtaget i 1983 og har løbende gennemgået forskellige ændringer.

Den fastlægger blandt andet, at danske virksomheder årligt skal aflægge en årsrapport.

Hvem gælder årsregnskabsloven for?

Årsregnskabsloven gælder for alle virksomheder i Danmark. Loven er opbygget efter en byggeklodsmodel, der inddeler virksomheder i 4 kategorier efter størrelse.

Kategorierne går fra A – D og des større virksomhed der er tale om, des større krav stilles der fra myndighedernes side.

Regnskabsklasse A:
En virksomhed i regnskabsklasse A skal overholde en række grundlæggende krav og omfattes af personligt ejede virksomheder.

Regnskabsklasse B:
Virksomhederne i klasse B skal overholde kravene for klasse A og en række yderligere krav. Klasse B-virksomheder er små selskaber med begrænset hæftelse.

Regnskabsklasse C:
I regnskabsklasse C finder vi de store selskaber, som ikke er børsnoterede.

Regnskabsklasse D:
I regnskabsklasse D findes børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. De strengeste regnskabskrav gælder for virksomheder i klasse C og D.

Hvem er årsregnskabet til?

Et årsregnskab er ikke blot til intern brug og der er en hel række af interessenter bag et selskab, som har behov for pålidelig og relevant information om virksomheden. Det kan fx være kreditorer, medarbejdere, investorer og også de danske myndigheder, som også holder øje med, om alt er som det skal være.

Indberetning af årsrapport

Selskaber i regnskabsklasse B og opefter skal indberette årsrapporten digitalt til Erhvervsstyrelsen. Årsrapporten skal afleveres til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning for selskaber i klasse B. Indberetningen skal ske i et XBRL-format, hvor der både indsendes en XBRL- og PDF-fil.

Virksomheder i regnskabsklasse A skal ikke aflevere årsrapport til Erhvervsstyrelsen, men skal, ligesom selskaber, huske at indberette de nødvendige tal til Skat.

Hvem laver årsregnskabet?

Der kan være flere veje til at lave årsregnskabet. Det kan først og fremmest være en stor mundfuld at lave årsregnskabet selv, når der både er krav til XBRL-format og en lang række af regler, der kan være svære at huske på.

Derfor går de fleste virksomheder til en revisor for at overholde kravene.

Hos Digital Revisor har vi et værktøj, der gør dig til din egen revisor. Her kan du selv danne din årsrapport og indberette den til Erhvervsstyrelsen og Skat.

Vi har pakket årsregnskabsloven ind i værktøjet, så du selv kan følge den og klare det hele selv.

For at komme i gang skal du oprette din bruger, overføre din bogføring fra dit bogføringssystem og følge værktøjets 5 enkle og hurtige trin. Har du brug for hjælp, kan du altid skrive til os i chatten. Klik på knappen forneden og lav årsrapporten nu eller læs videre om årsregnskabsloven ved at blive på siden.

Hvad er de grundlæggende krav til årsregnskabet?

Årsregnskabsloven indeholder en generalklausul, der overordnet gør det klart, at et årsregnskab skal give et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, den finansielle stilling og regnskabsårets resultat.

Det altoverskyggende og grundlæggende krav, at årsregnskabet skal være ”retvisende”, er fremsat, fordi det ikke kan lade sig gøre at fastsætte udførlige og universelle regler for alle regnskabsmæssige problemer og tvivlstilfælde.

Et retvisende årsregnskab står på tre ben, og de tre ben kaldes hhv. klarhed, substans og væsentlighed.

Klarhed vil sige, at årsrapporten skal udarbejdes på en måde der er overskuelig og klar. Det betyder konkret, at der hverken må være misvisende eller tvetydige formuleringer eller ytringer i din årsrapport.

Substans vil sige, at reelt indhold med betydning er vigtigere end formaliteter uden indhold.

Væsentlighed, som er det sidste ord i de tre ben, skal forstås som relevans. Det vil sige, at det kun er de relevante forhold for årsrapporten, som skal medtages. Væsentlighed støtter også interessenternes, ledelsens og bestyrelsens muligheder for at træffe gode beslutninger på baggrund af årsregnskabet.

Hvad skal årsrapporten indeholde?

For at en årsrapport bliver retvisende, skal den overholde loven og indeholde de formalia, der står beskrevet i årsregnskabsloven.

En årsrapport er opdelt i lovpligtige dele og frivillige dele. Udover det, er der også forskel på, hvilke dele der er obligatoriske og frivillige alt efter, hvilken regnskabsklasse din virksomhed er i.

På billedet til højre kan du se, hvilke dele af årsrapporten, der er lovpligtige for de forskellige regnskabsklasser.

Hvad er en ledelsespåtegning?

Det er ledelsen i virksomheden, der skal stå inde for regnskabet. Med en ledelsespåtegning påtager ledelsen sig ansvaret for, at årsrapporten overholder de regler og bestemmelser, der er givet i årsregnskabsloven.

Hvad er en revisorerklæring?

En revisorerklæring er en gennemgang af regnskabet og er foretaget af en uvildig revisor. Erklæringen fastslår om regnskabet findes retvisende, og om det er i overensstemmelse med loven og ledelsesberetningen. Det er virksomheder i regnskabsklasse B, C og D, der skal have årsregnskabet gennemgået af en revisor.  

Selskaber i regnskabsklasse B kan fravælge revision, hvis det to år i træk ikke overskrider to ud af tre af de nedenstående krav:

• En balancesum på 4 mio. kr.
• En nettoomsætning på 8 mio. kr.
• Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i løbet af regnskabsåret

Du kan læse mere om fravalg af revision ved at klikke lige her.

Hvad er en ledelsesberetning?

En ledelsesberetning er ledelsens redegørelse af årsrapporten og giver blandt andet læseren indblik i, hvad virksomheden laver og dens økonomiske situation. En ledelsesberetning indeholder bl.a. følgende punkter:

• Virksomhedens hovedaktivitet
• Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold
• Betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning

Under disse punkter kan ledelsen blandt andet berette om den forventede fremtidige udvikling, og om der er særlige risici, som virksomheden eventuelt kan blive påvirket af. Udover det kan ledelsen også fortælle om væsentlige CSR-aktiviteter og videreudvikling af virksomheden eller produkter.

Hvad er anvendt regnskabspraksis?

Anvendt regnskabspraksis er det afsnit i årsrapporten, hvor virksomheden angiver, hvilke indregningsmetoder og målegrundlag, der er brugt i forbindelse med dannelsen af årsrapporten.

I beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis, skal virksomheden også fortælle, hvilken regnskabsklasse den hører under, og hvilken valuta tallene er opgjort i.

Hvad er en resultatopgørelse?

Resultatopgørelsen er normalt den første opstilling af tal, man ser i en årsrapport. Resultatopgørelsen skal opstilles i tal, fordi årsregnskabsloven bestemmer, at opgørelsen skal være i en skematisk form.

Formålet med opgørelsen er at vise, hvor god virksomheden har været til at omsætte i det pågældende regnskabsår.

Resultatopgørelsen indeholder bl.a. info om nettoomsætning (som de fleste virksomheder holder skjult), bruttofortjeneste, resultat før skat m.m. Det er også et krav, at resultatopgørelsen indeholder sammenligningstal fra sidste års regnskab.

Resultatopgørelse indeholder slutteligt også årets resultat og kan enten udbetales til virksomhedens ejere som udbytte eller håndteres som et overført resultat, der bliver lagt til selskabets egenkapital. Hvis årets resultat er negativt, bliver det fratrukket selskabets egenkapital.

Hvad er en balance?

Balancen består af selskabets aktiver og passiver og skal ifølge årsregnskabsloven opgøres i kontoform. Balancen giver et billede af selskabets økonomiske situation.

Aktiver og passiver viser nemlig den kapital, der er fremskaffet, og hvordan kapitalen er brugt.  

Passiverne består af selskabets kapital og kapitalfremskaffelse. Teknisk set er passiverne selskabets forpligtelser i form af gæld.

Det er her, at kapitalfremskaffelse kommer ind i billedet. Passiver består fx af lang- og kortfristede gældsforpligtelser og består derfor blandt andet af lån og moms.

Egenkapital er også en del af passiverne, da ejernes indskud er selskabets gæld til ejerne.  

I den modsatte ende har vi aktiverne, som viser, hvordan pengene er brugt. Aktiver opdeles i anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Anlægsaktiver kan fx være materielle anlægsaktiver som grunde, produktionsanlæg og maskiner.

Omsætningsaktiver er værdien af de aktiver, som endnu ikke er blevet til likvide midler. Det kan fx være selskabets varebeholdning eller tilgodehavender fra salg.

Opgørelsen af aktiver og passiver skal altid være lig med hinanden.

Hvad er noter i årsrapporten?

I årsregnskabsloven er der et krav om, at særlige oplysninger skal fremgå af årsregnskabet.

Særlige oplysninger består af specifikationer til forskellige poster i resultatopgørelsen og i balancen, men det kan også være noter om yderligere information til regnskabet i sin helhed.

Det er mest almindeligt at placere noterne til årsrapporten bagerst i rapporten.

Har du brug for hjælp til at overholde årsregnskabsloven og lave årsrapport?  

Det kan være noget af en mundfuld at begive sig ud i at holde styr på årsregnskabsloven og danne årsrapporten. Det er derfor, der findes revisorer og værktøjer til at hjælpe dig. I Digital Revisor har vi lavet et værktøj til dig, der har en virksomhed i regnskabsklasse A og B.