Hele året igennem har du bogført indtægter og udgifter, og nu er det tid til at afslutte med en årsrapport. Du kan læse blogindlægget Bogholderi hvis du ikke allerede har gjort det.

Selskaber

Aktie- og anpartsselskaber, iværksætterselskaber og partnerselskaber af mindre størrelse, hører under regnskabsklasse B.

Hvis dit selskab hører ind under regnskabsklasse B, C og D har du pligt til at udarbejde og indberette en årsrapport til Erhvervsstyrelsen.

Det betyder, at hvis du er ejer af et selskab, så skal du udarbejde en rapport der som minimum består af:

  • Ledelsespåtegning (hvis mere end ét medlem i ledelsen)
  • Ledelsesberetning (kan også oplyses i en note)
  • Resultatopgørelse
  • Balance
  • Noter (herunder regnskabspraksis)
  • Eventuel revisionspåtegning

Du kan læse mere om kravene til de forskellige regnskabsklasser på Erhvervsstyrelsen

Den obligatoriske årsrapport

Der er nogle grundlæggende forudsætninger, der skal opfyldes for, at du kan aflægge en årsrapport. Årsrapporten skal bl.a. have en klarhed, så oplysningerne ikke er vildledende eller kan misforstås. Derudover skal oplysningerne have en ”neutralitet og væsentlighed” – altså skal tallene være retvisende, og alle relevante forhold skal medtages.

Og så skal årsrapporten indeholde de punkter, der er beskrevet ovenfor, alt efter hvilken virksomhedsform du har.

Hvis man laver en årsrapport, er det desuden lovpligtigt at forsiden altid skal indeholde:

  • Betegnelsen; ”Årsrapport”
  • Virksomhedens navn, CVR-nummer og adresse
  • Regnskabsperiode
  • Navn på godkendelsesorgan/dirigent
  • Dato for godkendelsen af årsrapporten.

Du kan læse mere om reglerne for årsrapporten i Årsregnskabsloven

Hvad kan du trække fra – og hvordan?

Ved regnskabsårets afslutning, skal du vurdere hvordan det, du har anskaffet i løbet af året, skal behandles i årsrapporten. Det kan nemlig have stor betydning for din virksomheds skattefradrag at du får det gjort korrekt.

Du kan kun få fradrag for udgifter, der er brugt på at sikre dit selskabs indtægt – det skal altså være anskaffelser, der benyttes erhvervsmæssigt. Fradragene får du ved at trække enten hele beløbet fra på en gang, eller ved at dele det op. Større anskaffelser deles op, det kaldes afskrivninger.

Det er ikke alle indkøb/anskaffelser, der giver fuldt fradrag, men du kan ved skattemæssige afskrivninger sikre, at du ikke betaler mere i skat end højst nødvendigt.

Eksempler på almindelige ting du kan få skattemæssigt fradrag for:

Repræsentation er udgifter til at opnå forretningsforbindelser, eller afslutte en handel, fx restaurantbesøg og gaver. Repræsentation har du et fradrag på 25% for.

Småanskaffelser er driftsmidler der max. må koste 13.800 kr. (14.100 kr. 2020). En småanskaffelse kunne fx være en printer eller en mobil. Småanskaffelser har du fuldt fradrag for i anskaffelsesåret – en såkaldt straksafskrivning.

Materielle anlægsaktiver er bl.a. driftsmidler (fx en maskine), anlæg og indretning af lejede lokaler. Overstiger anskaffelsen af aktivet 13.800 kr. (14.100 kr. 2020) skal du fordele udgiften over en årrække. Ved driftsmidler kan du max afskrive 25% om året.

Eksempel på afskrivning

Investerer du i en bil til 100.000 kr. kan du første år afskrive 25%. Der kan altså trækkes en udgift fra årsregnskabet på 25.000 kr. Året efter kan der afskrives 25% igen af den saldo der er tilbage, altså 75.000 kr. Der kan altså i efterfølgende år trækkes 18.750 kr. fra dit årsregnskab.

Når du bruger Digital Revisor får du hjælp så dine afskrivninger bliver beregnet korrekt, og så du får alle skattefordelene med!

Godkendelse

Nu er din Årsrapport klar til indberetning, men først skal den godkendes.

Først og fremmest skal den godkendes af mindst halvdelen af generalforsamlingen ved dit selskabs ordinære generalforsamling. Det skal fremgå klart, hvem der har udarbejdet og godkendt årsrapporten.

Direktionen og bestyrelsen skal underskrive og erklære at årsrapporten er i overensstemmelse med lovgivningen og giver et retvisende billede.

Dirigenten bekræfter, og står ved sin underskrift inde for, at der har været afholdt generalforsamling. Derudover bekræfter dirigenten at alle ejere/ledelsesorganer har haft korrekt indflydelse, og at årsrapporten har været fremlagt, med mulighed for at stille spørgsmål.

Er der brug for en revisor?

Hvis selskabet er underlagt revisionspligt, skal selskabets revisor ligeledes underskrive. Alle selskaber udover interessentskaber og mindre kapitalselskaber er underlagt revisionspligt. Dette er for at sikre at årsrapporten giver et retvisende billede af økonomien. Så ja, der er brug for en revisor i det tilfælde.

Fravalg af revisionspligt

Det er dog muligt at fravælge revisionspligten, og dermed brugen af revisor.

For aktie- og anpartsselskaber, kapitalselskaber og iværksætterselskaber er det muligt at fravælge revisionspligten, hvis der i mindst 2 regnskabsår i træk ikke overskrides 2 af følgende grænser på balancedagen:

  • Balancesum på 4 mio. kr.
  • Nettoomsætning på 8 mio. kr.
  • Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 12 i regnskabsåret

Man kan også fravælge revision ved stiftelse af sit selskab på baggrund af ovenstående. Hvis man ønsker dette, skal der i stiftelsesdokumentet stå at årsregnskabet ikke revideres, og vedtægterne må ikke indeholde bestemmelser om revisionspligt. Hvis revisionen fravælges, skal man dog være klar over at man vil blive underlagt revisionspligten efterfølgende, hvis 2 af de 3 ovennævnte grænser overskrides ved udløbet af regnskabsåret.

Hvis man vil fravælge revisionspligt efter det første regnskabsår, skal fravalget vedtages ved virksomhedens ordinære generalforsamling.

Hvis du har revisonspligt, kan du på Digital Revisor tilvælge revisionspåtegning på dit regnskab. Du behøver derfor ikke en revisor ud over Digital Revisor, når du laver dit årsregnskab gennem vores digitale værktøj.

Nu hvor du har fået styr på Årsrapporten er du klar til den sidste del. Du skal nu lave din Indberetning til Erhvervsstyrelsen.

Du kan også læse disse indlæg, hvis du ikke allerede har gjort det?

Opret en gratis bruger Log ind