Da Sofia Nielsen startede sin smykkevirksomhed Philosophia Studio, var det smykker, design og kvalitet, hun interesserede sig for. Ikke regnskab, moms og den slags.
Hun var i tvivl om, hvornår og hvordan hun skulle tage fat på den del af det at drive et ApS.
Nu bruger hun Digital Revisor til at lave årsrapport for sit ApS og indberette til Skat, og hun synes, det er så nemt, at hun først var sikker på, at hun havde glemt noget.
En løsning, der kræver minimum indsats og giver tid til at drive forretning
Efter anbefaling fra sit netværk undersøgte hun Digital Revisors værktøj til dannelse af årsrapport og indberetning til Skat. Hun var bekymret for, at det ville være en stor og tidskrævende opgave med at indtaste tal manuelt, men integrationen til hendes bogføringssystem gjorde, at hun allerede med få klik var langt i dannelsen af årsrapporten.
”Det var faktisk så nemt, at jeg var sikker på, at jeg havde glemt noget. Det kunne ikke passe, men det gjorde det,” siger Sofia Nielsen.
Det er pengene værd
Som iværksætter er Sofia Nielsen vant til at lære nyt og løse problemer. Hun er glad for at have fundet en løsning, der gør hende i stand til selv at lave årsopgørelsen. Hun fortæller:
”Ja, det koster penge, men det er bestemt pengene værd, når jeg med Digital Revisor kan lave en årsrapport så hurtigt. Det kræver minimum indsats fra min side, når jeg har deres løsning, som integrerer systemerne, samt jeg er sikker på, at det er korrekt.”
For Sofia Nielsen er det en konstant prioritet at have styr på firmaets økonomi. Hun er glad for, at hun nu har en løsning, der gør regnskabet nemt og overskueligt at holde styr på.
”Selvfølgelig skal man have styr på sine bilag og så videre, men når nu man har det, så er det virkelig nemt med Digital Revisors løsning. Det er et godt værktøj til iværksættere som mig, der ønsker at have kontrol over økonomien, men ikke har tid eller lyst til at bruge mange timer og omkostninger på regnskab,” siger hun.
Anbefaler til andre iværksættere
I dialogen med Digital Revisor oplevede Sofia Nielsen åbenhed og personlighed:
”Jeg foretrækker at bruge min tid på produktudvikling af mine vandfaste smykker. Derfor var det positivt at erfare, at jeg hurtigt og nemt selv kan lave årsrapport for mit ApS med Digital Revisor. Jeg ved også, at jeg kan få hjælp via supporten, hvis jeg får brug for det."
Hun anbefaler Digital Revisors værktøj til andre iværksættere, der ønsker en nem og hurtig løsning til dannelse af årsrapport og indberetning til Skat:
”Det er et godt valg for iværksættere, der ønsker at spare tid og penge på administrative opgaver. Det er et brugervenligt system, der er nemt at komme i gang med,” siger hun.